torsdag den 17. oktober 2013

Mundtlighed - oplæsning





At arbejde med mundtlighed i danskundervisningen, kan være helt fantastisk. Samtidig har flere kloge hoveder indenfor feltet efterlyst fokus på mundtlighed i danskundervisningen, så det er bare med at klø på.
Der er naturligvis et utal af måder man kan gå til det på; stand up, spoken word og taler - bare for at smide noget på bordet, men noget, som jeg synes er godt at starte op med, er oplæsningen.

Oplæsningen adskiller sig, kort sagt, fra højtlæsningen ved at være en dramatisk gengivelse af teksten, hvor læseren lever sig ind, og derfor også tolker, dét der læses op.
Noget sjovt ved at arbejde med oplæsning er, at nogle af de elever, der ikke nødvendigvis er specielt faglig stærke, eller specielt interesseret i danskfaget, kan være helt fantastiske oplæsere. På den måde, kan det også bruges til at få rystet posen lidt

Men altså;

Et forslag til at arbejde med oplæsning i udskolingen

1. Introduktion
Underviseren starter med en snak i plenum - hvad er mundtlighed? Hvorfor kan det være en god ide at være godt til at læse op? Eller kunne tale foran andre, så dem der lytter, gerne vil høre efter?
Powerpointet hér lægger ud en diskussion i plenum og leder hen til spørgsmålet - hvad er god oplæsning?

2. Hvordan er man en god oplæser?
På powerpointer er et hyperlink til en optagelse af Thomas Winding, der læser, Mester, min lille hund i natten, op. Ved ikke om man kan kalde det en klassiker, men altså. Dæleme tæt på så. Der er flere optagelser og de tager knap 20 min. stykket.
Eleverne har papir og blyant/computer/ipad/mobil/hvadvedjeg klar og noterer, imens de lytter, hvad de synes om oplæsningen og hvilke ting han gør, for at gøre oplæsningen god.
Underviseren samler op på elevernes pointer og skriver på tavlen.

3. Oplæsningshæftet
 Oplæsningshæftet hér uddeles og gennemgås. Hæftet er et "klipsammen" af opskrifter, forklaringer, øvelser og tekstbidder, som kan bruges til at træne oplæsning, samt en tjekliste eleverne kan bruge, når de øver sig. Teksterne er uddrag fra et blogindlæg, Den Sidste Balkjole og Dronningens nytårstale. I princippet kunne man også bede eleverne om at læse et stykke stand-up op. Men det har jeg endnu ikke afprøvet.
Hæftet er beregnet til at gennemgå slavisk, men man kan i princippet ændre på det, som man synes. 

Forklaringen her bliver ikke så lang, da det meste fremgår af hæftet.
Slutteligt, vil jeg dog lige nævne, at noget af det bedste, jeg har prøvet med oplæsning, var da jeg havde et novelleprojekt, hvor eleverne lagde deres noveller ind på deres klasseblog. Eleverne lagde herefter deres oplæsninger af deres egne tekster ind som hyperlinks. Det var lærerigt at se, hvordan elevernes forhold til deres egne tekster voksede. De rettede og skrev om og øvede og rettede igen, hvilket man naturligvis kunne se på deres endelige produkter. Så I forhold til at holde eleverne i skriveprocessen længere, så er det altså også et trick, der kan anbefales.




torsdag den 10. oktober 2013

Novellesamlingen Pære-Perker-Dansk

O

Novellesamlingen Pære-Perker-Dansk, udgivet fra forlaget Høst & Høst i 2011, er ikke noget dårligt bud på litteratur, man kan bruge i undervisningen, når man arbejder med emner som "danskhed og fremmedhed". På folkeskolen.dk præsenteres den således:

"Pære-perker-dansk" er en sympatisk novellesamling med en agenda. De ni noveller og ti tegneseriestriber, tegnet af Mikkel Sommer, kredser om temaerne fremmedhed og at blive forfulgt på grund af sin fremmedhed. Et nobelt udgangspunkt for en novellesamling. Hvem bestemmer i grunden, om man er dansk eller ej? Gør andre, eller gør man selv?


Arbejdet med emnet og novellesanlingen har endt ud i, at eleverne selv skulle skrive et "bidrag" til Pære-perker-dansk.

Nå, men here goes

Et forslag til hvordan man kan arbejde med novellesamlingen Pære-perker-dansk i udskolingen:


Vidensopbygning - Her er en række forskellige punkter, som man kan blande eller udelade, som man synes.  

  • Mindmap
Klassen starter med at brainstomerme over Danskhed - hvad vil det sige at være  dansk? Hvordan er man rigtig dansk? Og hvornår?
Eleverne arbejder i mindre grupper, der hver får tildelt et stort stykke carton, som de kan lave et mindmap på.
Grupperne fremlægger herefter skiftevist en del af deres mindmap - eksempelvis vælger en gruppe politik og taler om velfærd og ytringsfrihed, imens en anden gruppe har valgt frisind og taler om pornografiens frigørelse i '69 og Christiania.  De fleste grupper vil også tage emnerne, racisme og indvandring op.
Imens grupperne fremlægger, skriver underviseren deres punkter på tavlen, så der tilsidst er et endeligt mindmap med alle elevernes indput, plus eventuelle tilføjelser, på. Det endelige mindmap kan kopieres så alle elever har ét de kan skrive videre på. Tanken er, at mindmap'et bruges som udgangspunkt for at diskuterer danskhed - og dermed også, hvornår man er dansk.

  • I Danmark Er Jeg Født
Eleverne læser I Danmark Er Jeg Født af H.C Andersen og noterer hvordan Danmark og danskhed beskrives i sangen. Bagefter hører de sangen indspillet af Isam B fra Outlandish. Klassen diskuterer nu; Hvorfor har Isam B valgt at synge lige netop denne her sang? Hvad nu, hvis vi slet ikke vidste, at det var H.C Andersen, der havde skrevet sangen? - ændrer den så mening?

  • Interview med Isam B
Eleverne læser et interview med Isam B. I interviewet taler Isam, blandt andet, om sin marokkanske baggrund, hvad det vil sige at være fremmed, hvad det vil sige at være dansk, og om hvordan og hvornår man "hører hjemme". Interviewet kan findes i fuld længde hér, men er også hér i min forkortede version. Eleverne finder i små grupper frem til de 10 vigtigste pointer i interviewer, hvorefter der samles op in plenum.

  • Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret
Eleverne læser loven om Dansk Indfødsret og diskuttere om hvorfor man kun er dansker, hvis éns forældre er det - er det en god lov? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad hvis man skulle lave den om? Hvordan skulle den så være?

  • Novellelæsning
Eleverne får i små grupper tildelt hver sin novelle, som de skal læse og arbejde med. Hvis man er til en helt klassisk analysemodel kan man bruge den her.  Eleverne bliver bedt om at lave en mundtlig præsentation af novellen, hvor de læser et stykke højt. Her øver de sig både i mundtlige præsentation og i oplæsning, derudover fungerer det som "reklame" for de andre noveller. De andre grupper giver feedback på præsentation.
Jeg valgte at eleverne læste i novellesamlingen imellem arbejdet med de andre ting, og at alle elever ikke nødvendigvis skulle læse de samme noveller - dog valgte mange elever at læse de noveller, grupperne havde præsenteret.

Novelleskrivningen

Eleverne ser et videoklip med et interview med 3 af de forfatterer, der har bidraget til novellesamlingen, Pære-Perker-Dansk. Her taler om de om deres bevæggrunde til at skrive novellerne til samlingen. Hvorfor synes de, at det er vigtigt, at sådan en novellesamling bliver udgivet ? Og har de selv oplevet noget, der gav dem inspiration til at skrive novellen?
Efter en kort opsamling, får eleverne får til opgave at skrive en novelle, der kan være et bidrag til Pære-Perker-Dansk. Man kan stille kriterierne op, som man vil, men jeg har brugt, at de skal bruge minimum 2 af de tekster vi har læst eller arbejdet med. Eksempelvis I Danmark Er Jeg Født og Loven om  Dansk Indfødsret.

Eleverne får udleveret dette opstartsark, som hjælper dem til at komme i gang med deres tekst. Hér skal de blandt andet tænke over tekstens fortæller, hoved- og bipersoner og plot.
Når eleverne har udfyldt arkene, kan de lave en ideudvekslingsrunde i små grupper, hvor de fremlægger deres ideer og alle i gruppen kommer med bidrag. Det kan være til novellens struktur, eller til hvilke tekster de kan bruge, ect.


Min erfaringer er, at eleverne er rigtig, rigtig gode til at finde på problemstillerne inden for emnet. Faldgruberne kan være, at tekstener enten bliver for usammenhængende, eller for urealistiske. Når man er flygtet fra et andet land, kommer man så eksempelvis direkte ind i en dansk folkeskoleklasse? Ect.

Novellerne i Pære-Perker-Dansk har af anmelderer fået kritik for at være for "frelste" - så naturligvis kan flere elever også  vælte i den grøft med deres tekster.
Man kan eventuelt tage en snak med eleverne om de forskellige faldgruber, der kan være og lade dem give bud på, hvordan det kan undgås. Derudover kan det (som altid, sjovt nok) være en ide, at lade eleverne læse korrektur på hinandens opgaver, så de værste hovsa'er bliver fanget.

http://www.lorry.dk/artikel/33422







    søndag den 1. september 2013

    The Jockstrap Raiders




    The Jockstrap Raiders er en lille perle af en animationsfilm, lavet af Mark Nelson.
    Filmen, som varer små 20 minutter,  kan både være et hyggeligt indslag til en fredagslektion, men man kan også vælge at arbejde mere indgående med den.

    Filmen er både humoristisk, men byder også op til snakke om frygt, venskab og mod.
    Derudover taler figurerne forskellige engelske dialekter, hvilket også kan være interessant at arbejde med.

    Filmen præsenteres således:
     The Jockstrap Raiders is a Student Academy Award winning animated short film about a group of misfits during world war I. It takes place in Leeds, England where our heroes are all excluded from the war due to various abnormalities. Threatened by the invading German Kaiser and his army, they must learn to become a team and overcome their deficiencies in order to save Britain, and the world.
    Completed at UCLA, it is Mark Nelson's MFA thesis project. The short has won many awards, including: Student Academy Award, Best Animation at the British Animation Festival, Best Animation Macon Film Festival, Best Narrative Short GI Film Festival, Audience Award Orlando Film Festival.

    Filmen kan ses her


    onsdag den 24. april 2013

    Kidblog.org


    Vil lige slå et slag for klasseblogs, der muligvis er noget af det smarteste, der findes! Alle opgaver, Power Points og elevtekster er samlet ET sted, så der er ikke noget, der bliver væk, eller glemt eller spist af hunden, derudover fungere bloggen, som en elevportefølje, da eleverne så at sige har hver deres blog inde på selve klassen bloggen, hvor de har alle deres tekster.  Armen, hvis det er ikke er neat, så ved jeg da snart ikke.

    Når jeg har oprettet klasseblogs til mine elever i praktikken, har jeg brugt det engelske, Kidblog.
    Det er en lærerstyrede blogplatform, der udelukkende er for skoleklasser, og er nemt tilgængelig, anvendelig og har samtidig den fordel, at elever ikke på noget tidspunkt skal indtaste mails eller andre personlige oplysninger.
    Derudover er blogs på Kidblog kun tilgængelige for andre undervisere og skoleelever, der ligeledes er tilknyttet en klasseblog på siden. Dette ligger ret meget op til, at mange kan have venskabsklasser på bloggen, hvilket også er en fordel, når man bruger den i engelskundervisningen. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan man finder klasser efter nationalitet, men der er et annoncefelt på startsiden, hvor man kan søge venskabsklasser. 

    Opstartssiden for eleven/underviseren efter log in. I den store grå boks i venstre hjørne ligger alle elevernes blogpost arrangeret efter dato og tidspunk for udgivelse. I den mindre hvide boks ved siden af, er der en oversigt over visninger, views på bloggen. Denne klasseblog har haft 5418 views. Ovenfor den hvide tekstboks kan underviseren navigere imellem sine forskellige klasseblogs, All my blogs. Samme sted kan eleven/underviseren enten gå ind i sine kladder og indlæg, my post, eller oprette et nyt blogindlæg, new post. (http://kidblog.org/Annasofiesbloggere/)

    Kidblog har desuden den væsentlige fordel, at det er muligt for underviseren at se og kommentere på elevens kladder (endnu ikke udgivne indlæg) på sit Control panel. Underviseren kan således hjælpe elever, der sidder fast i en skriveproces. Derudover giver kladdefunktionen underviseren mulighed for at følge en elevs skriveproces på nært hold, hvilket kan være en fordel ved bekymringselever.

    Ligesom mange andre blogplatforme kan Kidblog også bruges på Smartphones, så eleverne har mulighed for at blogge, læse og kommenterer på blogindlæg via mobiltelefonen. De eleverne jeg har brugt det med, bloggede ret meget fra deres smartphones, så det er en feature, der virkelig taler for, at bruge en rigtig blogplatform i stedet for blogfunktionen på skolen intranet (hvis de bruger det)
    Ligesom andre blogs minder Kidblog i layout og udtryk om et A4 ark og kræver ikke mere teknisk snilde, end at sende en e-mail.

    Også de mindste kan bruge det: Sé selv




    Crips And Bloods - Made In America (esol)

    http://www.cvltnation.com/crips-and-bloods-made-in-america-now-showing/


    I min 4. års praktik, fik jeg (blandt andet) allernådigst lov til at låne en meget skøn 9.klasse i engelsk. Dog skulle jeg i planlægning og udførelse holde mig inden for overskriften Crime, da det var en del af pensum og eksamen lå og lurvede lige om hjørnet. Eneste materialekrav var, at eleverne så dokumentarfilmen Crips and Bloods - Made In America. Allertiders tænkte jeg, da jeg fik den hjem og smækkede filmen på og benene op.
    Jaiks! dokumentaren er helt fantastisk, men virkelig svær, med en masse autentisk sprog og slang. Derudover er der mange barske billeder og sådan en gang hardcore bandekriminalitet er altså grove løjer i forvejen.
    Jeg må indrømme, at jeg virkelig tvivlede på, om jeg ville undervise i og med den, da det kan være en for stor mundfuld at bruge noget så barskt og så svært med nogle elever, man ikke rigtig kender. Set i bakspejlet, er jeg glad for, at have taget udfordringen op og supereleverne tog dokumentaren i stiv arm, imens de rystede overbærende på hovedet af deres pivskid af en praktikant. Sådan er der jo så meget. Her kommer i hvert fald:

    Et forslag til et undervisningsforløb med dokumentarfilmen, Crips And Bloods - Made In America (6-7 lektioner)

    Før opstart:
    Eleverne har forud for forløbet om bandekriminalitet i U.S.A, arbejdet med emnet crime, hvor de har læst statistikker, set tv-indslag, læst diskussioner om gun control, set dokumentaruddrag, lavet opgaver og aaaaaaalt sådan noget. De starter altså ikke på bar bundt med med at få smidt en gang vold i æsken.

    Jeg lavede en klasseblog til eleverne, hvor alt information, links, opgaver, power points osv. lå og som eleverne også brugte til at uploade deres egne skriftlige opgaver. Her lagde jeg også information til filmen. En fordel ved Made in America er, at mange af filmens scener, kan også ses på Youtube. Hér kan de elever, der har brug for at se filmen før eller efter vi arbejder med den i klassen, se den derhjemme.

    Skærmbillede af 9. klassens blog


    Opstart/scaffolding
    Som warm up-øvelse taler eleverne i grupper eller par om, hvad de ved om bandekriminalitet i U.S.A, og herhjemme. Hvorfor tror de, at folk bliver bandemedlemmer? Hvilken slags kriminalitet er der tale om, osv. Hér kan underviseren skriver forskellige ord og sætninger på tavlen, der er relaterede til emnet, som eleverne kan støtte sig til i kommunikationen.
    Eleverne får herefter en kort introduktion til dokumentaren, før de første 30 minutter af filmen ses i klassen.

    Arbejdsfasen
    Filmen deles op og arbejdes med i 3 dele. Princippet er simpelt;
    Eleverne får udleveret spørgsmål og opgaver til hver enkel del, de noterer sig svarerne og løser opgaver både i skolen og hjemme, for til sidst at diskuttere svarene i grupper. Herefter samles der evt. i plenum, men det kan også være rigeligt, at underviseren går rundt og taler med grupperne.
    Jeg udformede disse spørgsmål til dokumentaren 3 dele, som både er arbejdsopgaver, men som også giver eleverne overblik, glossary og struktur over filmen.

    Perspektivering
    Den 3. og sidste del af dokumentaren omhandler bandemedlemmers familieliv. På baggrund af filmen og en artikel om børn af bandemedlemmer, får eleverne til opgave, at skrive dagbog ud fra følgende scenarie:
    "Du er en 13 dreng af et bandemedlem. Det har i dag været din fødselsdag. Hvad skriver du i din dagbog, da du går i seng om aftenen? Brug den viden, du har fået om gangs igennem forløbet."
    Artikel og opgave kan findes hér.

    Tanken bag denne opgave var, at eleverne fik en mulighed for at skifte perspektiv og se problemstillingerne i en anden optik. Jeg valgte dagbogsgenren, da eleverne ofte har arbejdet i denne og derfor kunne bruge mere energi på, at løse opgaven med at bruge deres viden om bandekriminalitet. At opgaven lød på, at det er fortællerens fødselsdag havde til opgave at give både struktur, perspektiv og være differentierende; Alle elever kan relatere til det at have fødselsdag, hvilken muligvis kan fungere som udgangspunkt og gøre kontrasten mellem deres og fortællerens verden tydelig. Derudover vil de fleste elever have et vokabular de kan trække på, i forhold til at emnet birthday.

    Det er naturligvis op til én selv, om man vil stille opgave så stringent, som jeg gjorde, det kommer helt an på eleverne.
    Elevernes færdige tekster var super imponerende. Dagbøgernes tema var fordelt således at fortælleren enten glorificerede bandetilværelsen eller lagde den for had, hvilket kan være oplagt at diskutere i plenum. Et fællestræk ved opgaver var dog, at fortælleren gav udtryk for at være ensom.
    At mange af eleverne valgte at bruge slang, der blandt andet præsenteres i filmen, er ligeledes et interessant udgangspunkt, for at fokusere på den sproglige side af bandemiljøet.

    Hvis der er nogle, der får lyst til at arbejde med det - er der hér en elevtekst, man kan vise sine elever som eksempel.
    I bagklogskabens umådelig klare lys, kan det være en fordel for nogle elever, hvis man inden opgavens start laver en fælles brainstorm over emnet; ting vi allerede ved om bandekriminalitet, der kan inspirere eleverne og virke som som idé- og ordbank. Meningen var, at eleverne kunne bruge de andres tekster, som blev uploadet på bloggen, men kan nu se, at nogle elever liiiige kunne ha' brugt én til den anden hånd også.



    Ydrk! Det blev godt nok teksttungt, men i det store og hele, kan det sagtens anbefales, at arbejde med filmen. Den er flot, grundig, meget interessant, men også virkelig skræmmende og sørgelig, men vigtigst af alt: Eleverne var på.

    Trænger man lige til et festligt lille indslag, er der forskellige sange eller videoklip, man lige kan smide på:

    • Jay- Z med Hard Knock Life, Eller Byron Davis med Problem America, som også er filmen soundtrack kunne også, både på billed- og lydsiden, være et udmærket valg.

    • Derudover er Discovery-dokumentaren, Uncovering The Real Gangs Of N.Y i fire dele også et udmærket valg, der eksempelvis kan bruges til at belyse nogle af de forskellige årsager til, at der opstår bander og bandekriminalitet.

    • Resume, viewers guide, detaljer om filmen samt køb kan desuden findes her.





    onsdag den 17. april 2013

    Tilbage igen

    Damn, hvor har jeg savnet at skrive alle mine undervisningsfiflerier ned, men sådan en 4. årspraktik efterfulgt af en bachelor, kan være overraskende tidskrævende.
    Er jo nærmest blevet blogrusten, før jeg rigtig kom i gang, men nu vælter jeg bare videre og så må vi jo ligesom se. Der er kommet forårsfarver på bloggen - og jeg har en masse undervisningsforløb og nips, som jeg løbende lægger ind. Blandt andet om bandekriminalitet i U.S.A og mundtlighed i dansk.

    Min bachelor, Blogs som læringsredskab. Er der noget, der er er pænt, så er det færdige bacheloropgaver!

    Bryllup - Naja Marie Aidt.


    Hvis ungerne nu lige pludselig skulle få lyst til en skilsmisse/delebørns-sludder, så kunne dette digt af Aidt godt komme in handy:

    engang skulle vores far giftes og det var på rådhuset og bagefter
    på en restaurant og vi vidste ikke rigtigt hvor vi skulle sidde, stå,
    gemme os, for vi hørte på en måde ikke rigtigt til ved dette bryl-
    lup, vi var på en måde en sær og lidt anstrengende baggage, som
                        vores far havde med sig, noget der ligesom flagrede ud af hans
    lommer, selv om han hele tiden forsøgte at stoppe det ned, og
    bruden var gravid til dette bryllup, og hun havde sin lille dreng
    ved hånden, og det var tydeligt for enhver, at her var den nye
    familie, som der skulle satses stort på og derfor så alle gæsterne
    på os med lige dele forlegenhed og medlidenhed
    (bryllup fra Naja Marie Aidts Poesibog)
    Fundet ovre hos Amrit Maria Pal, som driver denne helt fantastiske blog, der rummer et utal af små litterære hapsere.

    Animerede kortfilm



    The Reward


    The Animation Workshop, der ligger i Viborg, varetager alt fra kurser i klassisk tegning til bacheloruddannelser inden for grafisk animering og instruktion. Når eleverne fra skolen debuterer, blir' deres forskellige animeringsfilm lagt ud på nettet, hvor de nærmest bare tigger om, at blive brugt i undervisningen. Én film jeg personligt synes er super neat, er The Reward af Mikkel Manz og Kenneth Ladekjær. Filmen der handler om heltemod, venskab og dét at blive voksen, har en enormt flot grafik og en legende og fantasifuld streg. Kortfilmen er primært beregnet til mellemtrin-udskolingen, da der er et par voldelige scener i. Jeg har brugt filmen fra 6. Klassetrin og ville umiddelbart ikke gå længere ned. Filmen er "voiceless" og kan i princippet bruges både i dansk- og engelskundervisningen. Forløbet kan forlænges og forkortes efter behov, eller man kan vælge at vise eleverne filmen, hvis det er en stram dag og der lige skal noget andet på programmet.

    Et forslag til et undervisningsforløb i den animerede kortfilm, med udgangspunkt i filmen, The Reward (2-3 lektioner)


    1. Fælles opstart
    Underviseren begynder med at fortælle eleverne, hvad de skal arbejde med i dette forløb, hvorefter  han/hun skriver Kortfilm på tavlen. Eleverne laver nu, med hjælp fra underviseren en opsamling eller brainstorm over emnet, alt afhængig af hvor meget de har arbejdet kortfilm før. Herefter giver underviseren titlen på filmen og beder eleverne skrive ét par linjer hver, om hvad de tror kortfilmen kommer til at handle om.

    2. Filmen
    Eleverne ser den animerede kortfilm, der enten kan findes på Youtube under dette link, eller The Animation Workshops hjemmeside her. Man kan vælge at bede eleverne om, at lægge mærke til én eller flere ting, de kan notere under filmen og bruge senere i analysen. Som eksempelvis filmens komposition eller personkarakteristikker. 

    3. Arbejdsfase
    Eleverne får udleveret en analysemodel til kortfilm. Underviseren kan tage udgangspunkt i denne model af Jesper Korch, der er frit tilgængelig på nettet og meget detaljeret. Afhængig af eleverne kan det være en fordel at gennemgå nogle af begreberne i modellen, hvorefter eleverne kan arbejde i grupper. Grupperne skal hver have en computer, så de kan se filmen og spole efter behov. 

    4. Afslutning og perspektivering
    Elevgrupperne kan enten i plenum eller gruppe-til-gruppe gennemgår de vigtigste punkter i analysemodellen. Forløbet afsluttes med en fælles perspektivering og snak om filmen med udgangspunkt i filmens titel og de noter eleverne havde taget til, hvad de troede filmen ville handle om. Det afsluttes med en perspektivering. Kender eleverne andre animationsfilm, der ligner denne?  Og hvad har de ellers hørt/set/læst af andre ting, der bærer samme tema, som The Reward?

    Lige lidt ekstra

    • The Reward har sin egen blog/hjemmeside, da folkene bag kortfilmen ønsker at lave flere film i samme univers. Hér kan eleverne finder skitser og information om filmens forskellige scener og figurer. Dét kan især være sjovt for de elever, der har en interesse i animering og/eller er meget visuelle.
    • Både på Youtube og The Animation Workshops hjemmeside findes der mange flere animerede kortfilm. Eksempelvis er filmen Out of The Ordinary også enormt fin. Den er dog med engelsktale, hvorfor det vil være en fordel at bruge den i engelskundervisningen i udskolingen.