onsdag den 10. oktober 2012

#2 working with ads in english (print advertisements)

Students presentation


Jeg har gjort det til en hobby at samle engelske magasiner sammen, når jeg er ude at rejse. Dét i en sådan grad, at jeg efterhånden har en ganske imponerende samling af glossy mags til at ligge og flyde rundt omkring i lejligheden. Når jeg arbejder med reklameanalyse i engelsk, slæber jeg samlingen med, og eleverne får lov til selv at sidde og bladre, læse og udvælge sig reklamer ( gerne i forbindelse med en pause -  eleverne vil som regel helst bruge en trillion år på at sidde og fedte med magasinerne.) Det er naturligvis en idé at have lige mange kvinde- mandemagasiner, så gutterne ikke sidder og føler sig stødt på manchetterne. Min erfaring er, at det britiske GQ magazine er et hit. Derudover går jeg konstant og finder interessante reklamer, som jeg sætter i plastiklommer og opbevarer i en mappe. (og vogter nidkært over) Den plejer jeg også at slæbe med.





















Et forslag til en præsentationsøvelse, hvor eleverne arbejder med print advertisements i engelskundervisningen (1-2 lektioner)


1. Opstart
I forrige indlægs appetizer-øvelse brugte jeg denne her power point presentation. På slide nummer tre står der beskrevet, hvordan eleverne skal lave en præsentation, på engelsk, af den reklame de har valgt. Det kan være en fordel, at eleverne får disse guidelines, før de udvælger en reklame. 
Afhængig af klassen kan man vælge at starte med en præsentation, som eleverne, ved fælles hjælp, laver på baggrund af de udleverede guidelines, så alle er klar over, hvordan præsentationen skal gribes an.  

2. Eleverne arbejder med deres præsentationer (Kan også være hjemmearbejde)
Igen afhængig af klassen kan man også vælge at uddele et glossary, med ord, man kunne forestille sig " might come in handy" når eleverne skal arbejde med deres præsentationer. Her er et eksempelt på et sådant. 

3. Gruppefremlægninger
Når eleverne er færdige med deres præsentationer fremlægges der i små grupper. Læreren kan imens gå rundt og lytte og stille spørgsmål.

Jeg plejer at have det som én af mine mål i forbindelse med reklameanalyse, at eleverne, igennem præsentationerne, skal lære at gennemskue; hvad er det den reklamer lover dig? Det kan man bede dem om at give bud på, når de fremlægger deres præsentationer. 

Et ganske lille udsnit af "reklamemappen".
 

Ekstraopgaver
  1. Choose one of the persons in the ad and write their diary. 
  2. Watch this Guinness ad. What do those men do when they come home today? write 20 lines
  3. Ta' på youtube-tur efter "Super Bowl ads/commercials" Det er nogle af de vildeste og mest berømte reklamer, der bliver vist dér. Følg linket her. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar